Formålet med bestyrelserne er at:
• Sikre, at forældre og medarbejdere bliver inddraget i forhold, der har betydning for dagtilbuddet/institutionen.
• Styrke dialogen og samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og ledelse.
• Sikre udvikling og trivsel for alle børn, der er indskrevet i dagtilbuddet.
Dagtilbudsbestyrelsen har fokus på dagtilbuddet som en fælles helhed og fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagtilbuddet, inden for de mål kommunen har fastsat.
Institutionsbestyrelsen har fokus på den enkelte daginstitution og skal følge og deltage i drøftelser af den pædagogiske praksis her
Institutionsbestyrelsen kan inddrages i forhold til, hvordan dele af budgettet i den enkelte institutions anvendes, hvilke fokusområder institutionen skal have, samarbejde med lokalområdet samt planlægning af arrangementer. Samtidig kan bestyrelsen være med til at kvalificere praksis.
Det er desuden institutionsbestyrelsen, der hvert andet år afgør, om institutionen skal være en del af den kommunale frokostordning.